I 1997 blev der indgået en FN aftale, Kyotoaftalen, hvor en lang række rige lande, herunder EU-landene, men ikke USA, bandt sig til reduktioner i perioden 2008-12. Således har EU samlet forpligtet sig til 8% reduktion af udledningen af drivhusgasserne i denne periode i forhold til 1990, mens Danmark som en af de største udledere per indbygger har bundet sig til 21% reduktion. EU har samtidig aftalt at forhøje sin reduktion til 20% i 2020 i forhold til 1990. Derudover har EU besluttet at skulle have 20% vedvarende energi og 20% energibesparelser i 2020. De tilsvarende tal for Danmark er 20% reduktion i 2020, 30% vedvarende energi og 20% energibesparelser.

Under COP 15 i København blev der indgået en ny aftale under navnet "The Copenhagen Accord". I modsætning til Kyotoaftalen er "Københavneraftalen”" ikke juridisk forpligtende og har endnu ikke status af en egentlig FN-aftale. Ikke desto mindre har alle lande i aftalen tilsluttet sig målet om max. to graders stigning og 72 lande har meddelt tilsagn om reduktioner i 2020. De forskellige landes tilsagn kan læses på http://unfccc.int/home/items/5262.php. Københavneraftalen indeholdt også tilsagn fra de rige lande om, at ville bidrage med 30 mia. USD i perioden 2010-12 for at hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne og starte en bæredygtig energiforsyning.

Under COP 16 i Mexico december 2010 blev Københavneraftalen formaliseret og der blev dermed holdt liv i chancen for at begrænse rydningen af skov i verden og etablere en større global finansieringsmekanisme til at støtte ulandene, men en global bindende aftale lader stadig vente på sig. COP 17 afholdes i Sydafrika i 2011.

Ifølge flere uafhængige beregninger, er de givne tilsagn imidlertid under ingen omstændigheder nok til at nå de videnskabelige anbefalinger. I absolutte tal skal klodens samlede udledninger toppe i 2020 med 44 Gt CO2-ækvivalenter om året, mens de nuværende tilsagn vil føre til 46-49 Gt. Dette svarer til en temperaturstigning på tre grader.