Ifølge FN´s klimapanel er den globale middeltemperatur steget med næsten én grad gennem de sidste 200 år og temperaturen stiger stadig hurtigere. De 11 varmeste år siden 1900 har således ligget indenfor de sidste 12 år. FN´s klimapanel advarer samtidig om, at hvis temperaturen stiger mere end 2 grader over det niveau, den var på inden industrialiseringen startede, er der stor risiko for, at vi komme over et punkt, hvor udviklingen bliver selvforstærkende, så vi ikke kan stoppe den igen. Det skyldes, at den øgede temperatur i sig selv bidrager til yderligere global opvarmning, f.eks. ved at der frigives store mængder metan fra permafrostarealerne i Sibirien og ved at solens opvarmende stråler ikke tilbagekastes til det ydre rum af ismasserne på Nordpolen. Stigende temperaturer betyder voldsommere vejr med flere storme og orkaner. Vind opstår som følge af temperaturforskelle i atmosfærens lag og i forskelle på temperaturen over land og over havet. Når temperaturforskellene bliver større, f.eks. ved at havet bliver varmere, bliver storme og orkaner kraftigere.

Atmosfærens indhold af CO2 er i dag det højeste i 3,5 millioner år. Sidste gang kloden oplevede så høj en koncentration af drivhusgasser var der meget mindre is på jorden, og havene lå 20-30 meter højere.

Ifølge FNs klimapanel steg havene i perioden 1961 til 2003 med 1,8 mm om året. Det skyldes dels at vand udvider sig og dels at isen på jorden smelter, når det bliver varmere. Men det går hele tiden hurtigere. Således var den årlige stigning for perioden 1993 til 2003 hele 3,1 mm om året. Stigende havstand kombineret med det mere ekstreme vejr har allerede betydet, at øgrupper og lavtliggende områder i f.eks. Asien oversvømmes permanent. I Danmark vil vi blandt andet opleve mere regn på kortere tid, flere storme, og den stigende havstand vil føre til betydeligt flere oversvømmelser. Cirka 60 % af vores udledninger af drivhusgasser kommer fra afbrænding af fossile brændsler. Men en tredjedel kommer fra skovrydning og landbrug. Især i Asien og Sydamerika ryddes der meget skov for at bruge arealerne til landbrugsproduktion, men også i Danmark er meget natur lagt under plov. Meget af rydningen i troperne skyldes vestens kødforbrug og efterspørgsel af planteolie, da meget skov ryddes for at dyrke dyrefoder til vestens landbrugsdyr – også de danske. De sidste 100 år har menneskeheden for alvor fyret op for energiforbruget. Med den industrielle revolution blev der brug for store mængder energi, der især er kommet fra afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas, fra fældning af skov og fra intensivt industri og landbrug. Det har medført en voldsom forøgelse af udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. I dag udledes der 15 gange mere CO2 i atmosfæren end for 100 år siden. Før industrialiseringen var 280 ud af en million molekyler drivhusgas molekyler. I dag er tallet 390 og det er støt stigende.