Bæredygtigt forbrug i krisetider

Når vi svinger dankortet, er det ofte godt for økonomien og skidt for klimaet. Men sådan behøver det ikke være. Hvis vi bliver mere bevidste om klimaeffekterne af de varer og serviceydelser vi køber, kan vi forbruge på en bæredygtig måde, der både bidrager til vækst og beskæftigelse og mindsker vores klimabelastning. Det kræver dog nye markedstiltag, gennemgribende adfærdsændringer og et nyt syn på, hvad det gode liv er. 

Den enkelte borgers udslip af drivhusgasser bliver normalt opgjort med udgangspunkt i det nationale udslip af drivhusgasser, som for en gennemsnitsdansker angives til 12-13 ton CO2-ekvivalenter (CO2e) per år. Hvis vi også inddrager udslippet fra de varer og serviceydelser, som produceres i udlandet, kommer vi helt op på 19 ton CO2e per år. Det viser CONCITOs rapport om forbrugerens klimapåvirkning fra 2010. 

I 2050 vil vi ifølge FN være 9 milliarder mennesker på jorden, og selvom det efterhånden ser meget svært ud, er det fortsat ambitionen, at vi skal holde den globale opvarmning under to grader. Hvis det skal lykkes, skal vores udledning som forbrugere reduceres til 2-3 ton per år i 2050. 

Rundt regnet skal vi danskere altså reducere vores globale udledning af drivhusgasser med 90 % i de kommende knap 40 år. Det vil ikke alene kræve et teknologisk kvantespring i effektiviteten hvormed vi transporterer os og producerer energi, mad, forbrugsgoder og serviceydelser. Det vil også kræve gennemgribende forandringer i vores forbrugerkultur.

CONCITOs beregninger af den danske forbrugers udledning af drivhusgasser viser - i modsætning til den almindelige opfattelse – at næsten to tredjedele af vores udledning stammer fra forbruget af produkter, rejser og serviceydelser. Derfor er det afgørende, at vi får fremmet en ny, bæredygtig livsstil, som på én gang er tiltrækkende for os som mennesker og som ikke overbelaster vores naturlige livsgrundlag. 

Set i forhold til i dag, skal vi bruge en meget større del af vores indkomst på service, oplevelser og god mad samt på at gøre vores boliger sunde, behagelige og energieffektive. De materielle goder vi køber skal være så miljøvenlige som muligt og bruges op, repareres og genbruges i stedet for at blive kasseret efter kort tid. 

Siden 1970’erne har den øgede produktivitet i vores del af verden resulteret i et stadig stigende materielt forbrug, men det er ingen naturlov, at det skal være sådan. Den nye klimavenlige livsstil kan meget vel være mere attraktiv end den forbrugerisme, vi har dyrket stadig mere intenst i de seneste årtier. Den vil også være god for samfundsøkonomien og velfærden, da penge brugt på service, oplevelser, istandsættelse og reparation generelt skaber mere beskæftigelse på hjemmemarkedet end penge brugt på nye og ofte importerede forbrugsgoder.

For eksempel vil 5.000 kroner brugt på ti ture i teatret (!), ti rockkoncerter eller ti gode middage på restaurant ifølge CONCITOs beregninger kun udlede ca. 100 kg CO2e, mens det samme beløb brugt på en stor fladskærm vil udlede ca. 1 ton. Hvis du bruger pengene på en flyrejse til Bangkok, vil udledningen være hele 6,4 ton. 

Effektiv formidling af denne viden omkring produkternes klimabelastning kan bringe os et stykke af vejen mod det bæredygtige forbrug, og derfor vil CONCITO i den kommende tid sætte øget fokus på forbrugets klimaeffekter. Men vi har også brug for, at staten og markedet bidrager til udviklingen – eller som minimum undlader at bremse den. Staten kan bidrage ved at give skattefordele til service og reparation samt sikre, at også de offentlige institutioner og virksomheder handler klimavenligt. 

Producenter og butikker kan bidrage ved at producere mere klimavenligt og holdbart og informere forbrugerne herom gennem bedre varedeklarationer og holdbarhedsgarantier. Derudover kan producentansvar og øget brug af leasing styrke producenternes fokus på varernes kvalitet og holdbarhed. 

Bæredygtigt forbrug i krisetider – og på den anden side af krisen - handler om mere kvalitet, tid, oplevelser og samvær og mindre materielt forbrug. Selv på et stramt budget er der masser af muligheder for at handle klimavenligt, da der er betydelige klimaeffekter i valget og brugen af basale varer som mad, tøj og boligudstyr. Det handler helt enkelt om at leve mere af det gode liv med færre forbrugsgoder. 

---

Stine Bosse er bestyrelsesformand for CONCITO

Klummen er en bearbejdet version af CONCITOs indlæg på Forbrugerrådets og EU's Økonomiske og Sociale udvalgs konference om "Bæredygtigt forbrug i krisetider" den 15. marts 2012.