Ind med CO2 afgift på transport, ind med en skat på finansielle transaktioner og ud med støtte til fossile brændsler

Når G20-lederne i disse dage sætter hinanden stævne i Cannes, hviler verdens øjne på dem. Ikke kun fordi de skal tage beslutninger i forhold til en presset, global økonomi, men i høj grad også fordi endnu en krise er på dagsordnen, en krise, der allerede koster mange penge, nemlig klimakrisen.

I den forbindelse opfordrer Greenpeace kraftigt G20-lederne til at tage nogle helt konkrete og yderst virkningsfulde skridt på mødet: Udfasning af subsidier til fossile brændsler, indførelse af skat på finansielle transaktioner og CO2-afgift på fly- og skibstransport.

Når det kommer til subsidier til fossile brændsler, vurderede Det Internationale Energiagentur (IEA) i oktober måned, at støtten til fossile brændsler globalt risikerer at vokse fra 409 mia. USD i 2010 til 660 mia. USD i 2020. I stedet for i en tid med finanskrise at fortsætte med at fore lommerne på olieselskaberne bør G20 landene nu vedtage en klar tidsplan for udfasningen af produktionstilskud til fossile brændsler. En fuldstændig udfasning af fossile subsidier i perioden 2011-2020 vil endvidere globalt reducere det energi relaterede CO2 udslip i 2020 med næsten 6 % i forhold til, hvis vi ikke gør noget.

En rapport fra Verdensbankgruppen udarbejdet for G20 viser, at alene 20 % af den støtte, som de rige såkaldte Annex II lande årligt har givet i støtte til fossile brændsler i perioden 2005-2010, svarer til 10 mia. USD. Penge, som kunne tilføres Den Grønne Klimafond under FN, og som man i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009 og igen i Cancun i 2010 enedes om, skal være en central del af de 100 mia. USD, de rige lande har forpligtet sig at stille op med årligt i 2020.

Verdensbankgruppens rapport anslår endvidere, at et CO2 kvotehandelssystem i Annex II landene ved fuld auktionering og med en pris på 25 USD per tons CO2 ville generere omkring 250 mia. USD i 2020. En overførsel på bare 10 % af disse midler kunne altså bidrage med 25 mia. USD til klimafinansiering. Hertil kommer, at dette ville reducere CO2 udslippet i 2020 med 10 % i forhold til ikke at gøre noget. De økonomiske byrder ved en kvotepris på 25 USD per tons vurderes til gennemsnitligt set at være mindre en 0,1 % af bruttonationalproduktet.

En global CO2 skat på 25 USD per tons CO2 fra flytrafik og bunker fuel fra skibsfarten kan generere omkring 40 mia. USD årligt i 2020.

En skat på finansielle transaktioner (FTT) har, hvis den er ordentligt designet, et stort potentiale til både at rejse betydelige midler, hvoraf halvdelen bør gå til globale udfordringer såsom bekæmpelse af klimaforandringer og fattigdom. EU-Kommissionens eget forslag operer med en indtægt fra en FTT på 57 mia. Euro om året. Selv hvis det kun indføres i en reduceret gruppe EU lande i første omgang, vil det være den rigtige vej at gå, og rigtigt designet har finanssektorens skræmmekampagne om konsekvenserne af global FTT ingen ben at gå på.

Der er således ikke mangel på løsninger til at finde de beløb, man har forpligtet sig til at ville stille til rådighed fra de rige landes side i perioden frem mod 2020. Men der er desværre mangel på politisk vilje til at enes om instrumenterne.

Danmarks nye regering gør det ikke godt nok på den ene af de tre ovennævnte områder. På udfasning af subsidier til fossile brændsler er det opmuntrende. Her har syv lande med Danmark i spidsen netop sendt en appel til G20-lederne op til deres møde, hvor de bliver bedt om at leve op til løftet fra 2009 om at udfase de fossile subsidier. Landene er – foruden Danmark - Sverige, Norge, Schweiz, New Zealand, Etiopien og Costa Rica.

På en global CO2 skat på transport er Danmark også rimeligt godt med.

Men Danmark er ikke klar nok i mælet, når det kommer til støtten til en skat på finansielle transaktioner. 92-gruppen - samarbejdsorganisation for de 22 danske miljø- og udviklingsorganisationer – har for nylig skrevet til regeringen og opfordret den til at holde op med at modarbejde EU-Kommissionens forslag om at indføre FTT, også selv om dette ikke i første omgang bliver en global skat. Nogen skal jo starte.

Med mindre end en måned til klimatopmødet i Durban, burde deltagerne på G20-mødet enes om at forpligte sig på sådanne konkrete løsninger, som der er så uendeligt meget behov for, både i forhold til kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer og i forhold til udviklingen i de fattige lande - ikke mindst de 1,4 mia. mennesker, der stadig ingen adgang har til moderne energitjenester.

---

Mads Christensen er generalsekretær i Greenpeace Norden og repræsentant i CONCITOs råd