
De danske klimaambitioner stiger, og måske er det nu, vi ser de første skridt til en reel omstilling af det danske samfund, hvor kursen, som sættes, er mere bæredygtig. Det ser ud til, at vi kan få en grønnere fremtid med mere vedvarende energi, mindre ressourcespild og større fokus på tilpasning til de klimaforandringer, der allerede er på vej.
Samtidigt skaber klimaforandringerne dog stadig større problemer i de fattigste lande. Det er lande, hvor CO2-udslippet per indbygger er under en tiendedel sammenlignet med f.eks. de danske udslip per indbygger. Men det er lande, som rammes direkte af klimaforandringerne, der er med til at skabe voldsommere og hyppigere regnskyl, oversvømmelser, tørke og kraftige storme.
Regeringens øgede klimafokus skal have ros, og de skal fremføres som gode eksempler i de internationale fora, hvor de fleste andre rige lande desværre ligger langt efter. Danmarks historiske udslip af drivhusgasser giver os dog et stort ansvar for, hvad der sker i ulandene, og det betyder også, at ambitionsniveauet bør skrues endnu mere op fra dansk side.
Danmark kan bidrage på to måder, dels ved at tage en større del af det globale reduktionsansvar, og dels ved at støtte ulandenes eget arbejde med både klimatilpasning og mindskning af deres CO2-udslip.
Hvis man følger den fordelingsnøgle, som kaldes GDR, Greenhouse Development Rights, som er udarbejdet af Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank EcoEquity, så ville det betyde, at Danmark i forhold til det globale reduktionsansvar skulle mindske sit CO2-udslip med 90 % i 2020. GDR tager højde for historiske udslip, nuværende kapacitet og retten til udvikling.
At Danmark skulle gennemføre en så stor reduktion i sit CO2-udslip i løbet af de kommende otte år er dog ikke realistisk - men GDR-metoden tegner et tydeligt billede af det ansvar, som vi har i Danmark, hvis vi også mener, at alle mennesker skal have samme ret til udvikling.
Støtten til ulandene bør dog ikke kun ses som en regning, der skal betales. Når Danmark støtter ulandenes klimaarbejde skaber vi også muligheder for en bred og global udvikling, som gavner ulandene, men som også gavner Danmark. Klimaforandringerne behøver ikke lede til sult, konflikter og øget uro. Med de rigtige støtteinitiativer, adgang til teknologi og muligheder for partnerskaber kan ulandene skabe en bæredygtig vækst og udvikling. Når afrikanske lande begynder f.eks. at kunne eksportere strøm fra solenergi og ved hjælp af effektive overrislingssystemer og vandopsamlingsmetoder begynder at kunne brødføde sig selv - også når den ventede regn udebliver - skabes der både en bæredygtig udvikling og markeder, som også bliver attraktive for danske firmaer.
Verden står foran store udfordringer, både når det handler om klima, sult og økonomi. Udfordringerne kan dog vendes til muligheder, hvis politikerne tør at kigge udover egne grænser og i højere grad fokusere på internationalt samarbejde og udvikling.
Læs om Greenhouse Development Rights http://gdrights.org/
---
Mattias Söderberg er klimamedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp og repræsentant i CONCITOs fødevaregruppe

Fiolstræde 17B
1171 København K
Tel.: +45 29 89 67 00
info@concito.dk
Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere.
Vores formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.