Vi skal tilpasse os vejret

Vejret har altid været det store samtaleemne. I Danmark har det ofte givet danskerne anledning til en god gang brok. Så regner det for meget eller for lidt. Så er det for varmt eller for koldt. Vores irritation herhjemme er dog intet i sammenligning med, hvad der sker andre steder i verden lige nu.

Og vi må erkende, at trods alle de bedste hensigter vil klimaet ændre sig. Det eneste, vi kan gøre, er at tilpasse os og forsøge at bremse farten for og omfanget af yderligere klimaændringer gennem reduktion af vores globale CO2 udledning.

Debatten i vores del af verden er dog mest rettet mod alle de trusler, der venter os i fremtiden og meget lidt på det, der rent faktisk sker lige nu. Effekterne af klimaændringerne er her nemlig allerede. Oversvømmelser og tørke ødelægger livsgrundlaget for stadig flere mennesker, og det er især verdens i forvejen udsatte og fattigste det går ud over.

Vi kommer fremover til at se mange flere nyhedsreportager om katastrofer rundt omkring i verden. Vejret vil blive langt mere uforudsigeligt fremover, men en ting er sikkert: det kommer til at blive langt vildere, end vi kan forestille os. Vi vil enten få alt for meget vand eller alt for lidt, og vi kommer til at opleve stormstyrker, der overstiger alt, hvad vi har set indtil nu.

Det vigtigste spørgsmål er lige nu ikke hvis men hvordan, man kan håndtere de nye trusler, der opstår ved klimaændringer.

Vi komme ikke udenom, at, verden i fremtiden vil se anderledes ud. Det vil være naivt at tro, at vi kan fortsætte, som vi altid har gjort og respondere med lidt nødhjælp, når katastroferne indtræffer.

Røde Kors reagerer netop på de humanitære behov, klimaændringer skaber for de mest sårbare.
Mange steder må hele livsformer ændres. Fiskere og landmænd må finde nye indtægtskilder. Mange gør det allerede, og andre steder kommer de til det. For nogle er det en katastrofe, der får hele deres livsgrundlag til at smuldre. Andre tilpasser sig med nye typer af afgrøder eller metoder til at dyrke jorden.

Netop menneskets evne til at tilpasse sig gør, at alt ikke kun er den rene elendighed. Ikke alle er hjælpeløse, og initiativerne er mange og store til trods for massiv fattigdom.

Ved at tilpasse sig de nye forhold mindsker man sin sårbarhed og styrker evnen til at modstå de udfordringer, klimaændringerne skaber. Dette kan man gøre gennem støtte til fx bedre varslings og beredskaber mod oversvømmelser og storme, udbedre landbrugsmetoder med b.la. mere tørkeresistente afgrøder, sikrer adgang til rent vand og sanitet, eller iværksætte beskyttelse af veje, broer og anden infrastruktur så befolkningerne kan modstå de stadig mere massive anslag fra vejrguderne. Som det fremgår lidt forenklet af eksemplerne er der ofte tale om metoder, vi allerede kender som almindelig udvikling og katastrofeforebyggelse – men som i en ’tilpasning’ til de nye klimaforhold må gøres endnu smartere, og gennemføres i langt større skala. Det kræver både penge og teknisk assistance.

Fra vores rige del af verden skal vi derfor ud og støtte de mennesker, der faktisk formår at tilpasse sig. Vi skal se vores medmennesker som ressourcestærke medspillere i en ny tid og ikke som ofre for klimaændringerne. Det er et stort arbejde, og fremtidens udfordringer ligger i at finde midlerne til dette arbejde.

---

Anne Mette Meyer er Climate Change Advisor i Dansk Røde Kors og repræsentant i CONCITOs råd