Concito - Danmarks grønne tænketank

ANALYSE

11-05-2009

Grøn vækst eller misvækst?

Af Thomas Færgeman, direktør i CONCITO, Danmarks grønne tænketank. Bragt i Politiken fredag d. 8. maj 2009.

Regeringen lancerede i forrige uge sit længe ventede udspil "Grøn vækst", der skulle være århundredets plan for et landbrug i harmoni med natur og miljø og i samtidig økonomisk vækst. Ikke så snart var den på gaden før skældsordene haglede ned: Danmarks Naturfredningsforening kaldte det for et "gigantisk flop", Det Økologiske Råd for "en tynd kop the" og landbrugets førstemand Peter Gæmelke kaldte Grøn Vækst for "vissengrøn". Oppositionen i folketinget klager over at planen er for lidt grøn - mens Dansk Folkeparti synes den er for hård overfor landmændene.

Man kunne få den tanke, at når alle parter brokker sig i kor, har regeringen nok ramt plet. Det er desværre ikke tilfældet. Vel er der visse gode takter i udspillet, men mest af alt er det et katalog overfor forspildte chancer i forhold til vor tids største udfordring: at få nedsat udledningen af drivhusgasser.

Lige lidt fakta: Dansk landbrug står for ca. 1/5 af Danmarks udledning af klimagasser og beslaglægger ca. 2/3 af landets areal. Landbruget er samtidig hovedkilden til forurening med næringsstoffer i de danske søer og fjorde. Landbrugets arealforbrug, dræning, ammoniakudledning, udretning af vandløb, den intensive dyrkning af enårige afgrøder samt det stigende forbrug af pesticider er den væsentligste årsag til forarmning af den danske natur.

Samfundsøkonomisk er landbruget derimod af mindre betydning, både målt i forhold til beskæftigelse og i forhold til værdien af samfundets samlede produktion (et sted mellem 1 % og 7 %, afhængig af, om man regner følgeindustrien med). Driftsøkonomisk er landbruget decideret dårligt stillet. Erhvervet er helt afhængig af støtte for at undgå underskud som sektor og den enkelte landmandsfamilie lever reelt af ægtefællens løn og låntagning i de stigende jordpriser. Nu falder jordpriserne og arbejdsløsheden stiger.

Dansk landbrug står således overfor særdeles store udfordringer. Både naturen og erhvervet er tæt på fallittens rand. Der er derfor god mening i at regeringen laver et samlet udspil for landbruget - men hvor er det ærgerligt, at man så ikke går til biddet.

Selve Grøn vækst-planen består af to dele: En Miljø- og Naturplan Danmark 2020 og en Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst.

Miljø- og Naturplanen er den del, som har fået miljøorganisationerne til at se rødt. Og med god grund. Hovedparten af målene er gamle mål fra pesticidhandlingsplaner, vandmiljøplan III, skovrejsningstrategien og biodiversitetsstrategien, som ikke er blevet opfyldt. Hertil er lagt en række mål, som Danmark er tvunget til at opfylde ifølge EU's vandrammedirektiv og habitatdirektiv.

Selve strategidelen for landbruget er der derimod nye takter i. Man vil endegyldigt gøre op med princippet om selveje - altså at dansk landbrug består af gårde, som den enkelte landmand selv ejer. Gennem en række lovændringer vil man åbne for at pensionskasser, institutionelle investorer og andre pengemænd kan danne landbrugsselskaber, der ejer mange gårde sammen. Det gør ondt på hele den danske landbrugs-folkesjæl - og er derfor nok også placeret bagest i udspillet. Om investorerne reelt vil sætte penge i en sektor, der ikke kan tjene penge, kan nok diskuteres. Set fra miljøets synspunkt, kunne en sådan udvikling imidlertid godt rumme et potentiale, men kun hvis den knyttes til en række andre forudsætninger.

CONCITO udgav i marts en rapport, der viste, hvordan dansk landbrug frem for at være hovedproblemet for den danske natur og vores vandmiljø kan blive en redningskrans i forhold til klimaudfordringen samtidig med at naturen får det meget bedre. En optimal anvendelse af husdyrgødningen kan levere en stor del af det danske energiforbrug samtidig med at klimagasudledningen nedsættes og naturen skånes. Dette skal kombineres med en ekstensivering af udnyttelsen af landbrugsjorden samt en satsning på at lagre kulstof i jorden. Samlet kan erhvervet dermed inden 2020 reducere sin klimagasudledning med 50 %, svarende til knap 10 % af den samlede, danske klimagasudledning. Forudsætningen er et opgør med harmoni- og ejerkravene i husdyr- og landbrugslovgivningen og en hertil koblet udtagning af marginale jorder fra omdrift.

Potentialet er enormt, og derfor skuffer udspillet så fælt. I tabellen kan man se, at de poster, der giver rigtig meget, er tilplantning med energiafgrøder på marginale jorder, massiv udnyttelse af husdyrgødningen til biogas samt målrettet udtagning af de lavtliggende jorder, hvor dårlig landbrugsjord omdannes til natur.

CONCITOs tal er beregnet med udgangspunkt i Fødevareministeriets rapport "Landbrug og klima" fra december 2008 og er "best cases" - altså en situation, hvor man virkelig satser målrettet på et givet virkemiddel.

I Grøn Vækst nævnes alle disse virkemidler da også - men i et alt for begrænset omfang, set fra klimaets side. Man vil lave et rejsehold, der skalhjælpekommunerne med at placere anlæggene, man giver lidt tilskud og man overvejer at se på varmeforsyningsloven - hvilket er fornuftigt, da den reelt i dag blokerer for mere biogas. Men man gør ikke noget alvorligt ved energiafgrøder og udtagning af jorder - og det er trist. Landmændene har brug for at vide, at der er en garanteret afregningspris på for eksempelvis pileflis, før de tør plante områder til med pil, der skal stå i over 20 år, inden høsten er i hus. Ligeledes er det drønærgerligt, at man ikke for alvor laver ordninger, der permanent kan få landmænd til at holde op med at dyrke lavtliggende, våde områder, der afgiver rigtig meget drivhusgas, men ikke giver nævneværdige udbytter.

Sammenlagt kan man se af tabellen, at regeringen ikke engang udnytter en sjettedel af det potentiale, der er i landbruget til at nedsætte klimagasudledningen. Og det potentiale er der ellers al mulig grund til at udnytte, fordi Danmark som minimum skal nedsætte drivhusgasudledningen fra landbruget, boligerne og transporten med 20 % i 2020 - muligvis med 30 %.

I stedet for at være en vision for dansk landbrug, hvor landbruget ligesom i 1800-tallet reddede Danmark ud af en svær krise, er Grøn Vækst blevet et oplæg, som forsøger at sikre at vi når i hus med en række gamle mål på især vandområdet - mens hovedudfordringen, klimatruslen, behandles stedmoderligt. Det er et svigt overfor både klimaet, danskerne - og landbruget.

 

Hent tabellen over virkemidler i landbruget her

Hent CONCITOs landbrugsrapport her

 

Tilbage